Nyhedsbrev nr. 4 (Apr. 2018)

April 2018

Nyhedsbrev nr. 4


Kære alle sammen


Roséen er landet og sommeren er på vej!


Sidste forår forsøgte jeg mig med en rosé fra Cave l'Étoile. Den blev særdeles vel modtaget – ikke mindst hos vores venner fra Restaurant LaLaLa, der i år har valgt den som deres ”hus-rosé”.


Den flød i øvrigt i rigelige mængder til deres to års fødselsdag for nylig...

Rigtig sjovt!


LaLaLa har også stadig et par af ZoBo Vines søde Banyuls på kortet – og så laver de rigtig dejlig mad.


Jeg holder prisen på roséen fra Cave l'Étoile uændret fra sidste år, så:


65 kr. flasken for 1. klasses rosé fra Cave l'Étoile – eller 350 kr. for 6 flasker = ca. 10% rabat


Udvalget er i år suppleret med en økologisk rosé fra et nyt domaine: www.mas-juliette.com – en fantastisk velkrydret vin på 100% Grenache, velegnet til sommerens lette retter. Prøvesmagerne har givet mere end grønt lys.


85 kr. flasken for super økologisk rosé fra Mas Juliette – eller 450 kr. for 6 flasker = ca. 11% rabat – begrænset oplag, så ”først til mølle”!


Bestil via vores bestillingsformular eller kontakt os pr. email.


Mas Juliette findes tillige i en hvid og rød udgave – ligeledes økologiske vine. Dem prøvesmager vi i øjeblikket – nærmere følger.


Den superpopulære hvidvin Collioure Blanc fra Domaine Pic Joan bliver i øvrigt frigivet til salg den 01.05.2018 i den nye lovende 2017 årgang. Hanne og jeg tager ned og smager den midt i maj, og satser på at tage et lille startlager med hjem i bilen. Der er allerede en del forhåndsbestillinger, men til de hurtige kan der nok findes et par flasker – eller seks – 125 kr. flasken.


Afslutningsvis skal lige med, at Karlebo Kro i det nordsjællandske er kommet på kundelisten. Tjek karlebokro.dk, fantastisk sted, når der skal holdes fest!


Tak for opmærksomheden – og god sommer(rosé) til alle!


De bedste hilsener

Erling