Domaine Tambour

Domaine Tambour


Domaine Tambour drives af Clémentine Herre. Hun er 5. generation i familiefirmaet, der er grundlagt i 1920. Der dyrkes på 26 ha fordelt på mere end 20 lodder i området omkring Banyuls sur Mer og Collioure – blandt andet det højeste punkt i kommunen, hvor der er en enestående udsigt over byer, bjerge, marker og Middelhavet.


Domaine Tambour producerer ca. 70.000 flasker om året, som omfatter alle typer af Banyuls samt  en række bordvine fra Collioure.


ZoBo Vine har valgt at fokusere på følgende:

UDSOLGT

Cuvée Clémentine Rosé (0,75 liter)


Appellation Collioure Protégée


80% Mourvèdre

20% Grenache Noir


Udbyttet er maksimalt 25 HL/ha fra mindst 30 år gamle stokke. Det giver en fyldig og aromatisk rosé, der egner sig strålende til f.eks. det asiatiske køkken.


Serveres ved 8-10 grader.

UDSOLGT

Hautes Vignes (0,75 liter)


Appellation Collioure Protégée


60% Grenache Blanc

40% Vermentino


En rigtig dejlig og letdrikkelig vin, hvor vermentino-druen medvirker til imødekommende indtryk.


Drik den til fisk og skaldyr eller lette frokostretter.


Serveres ved 8-10 grader.

Cuvée de L'Alchimiste (0,75 liter)


Appellation Collioure Protégée


40% Grenache Noir

30% Mourvèdre

30% Carignan


En druesammensætning, der ofte ses i området.

I denne fordeling er resultatet en vellykket kraftig rødvin med en god struktur. Den har sin helt egen karakter med en kompleks og krydret smag.


Nyd den til alle former for kødretter.

Banyuls Blanc de Blancs (0,75 liter)


Appellation Banyuls Protégée


100% Grenache Blanc


En fremragende ledsager til kold foie gras samt desserter med citrus og lyse frugter – f.eks. melon, æble pære og fersken.


Går tillige fint i spænd med de klassiske franske desserter; tarte tatin og creme brulée.


Serveres ved 10-12 grader.

Banyuls Doré Doux (0,75 liter)


Appellation Banyuls Protégée


30% Grenache Noir

30% Grenache Gris

30% Grenache Blanc

10% Muscat d’Alexandrie


En lidt utraditionel Banyuls med noter af appelsin. Den egner sig derfor rigtig godt til f.eks. crêpe suzette eller andre desserter med appelsin. Den vil endvidere være et godt bud på en anderledes aperitif.


Serveres let afkølet.


Bemærk at farven på billedet er noget misvisende. Som navnet antyder, er her tale om en ravgylden vin.


Banyuls Tradition (0,75 liter)


Appellation Banyuls Protégée


100% Grenache Noir


En klassisk mørk Banyuls, der med fordel kan nydes til ristet foie gras, alle nøde- og chokoladedesserter samt desserter med røde bær - som fx risalamande med kirsebærsauce.


Vil tillige være en delikat følgesvend til ostebordet.


Serveres ved 16–18 grader.


Efter åbning kan den holde sig i minimum 6 måneder tillukket og på køl.

Banyuls Ambré - Petit Michel (0,5 liter)


Appellation Banyuls Ambré Protégée


100% Grenache Blanc


En særdeles eksklusiv og velsmagende dessertvin, der fremstilles i begrænset mængde - alene i de bedste høstår.


Den har lagret 36 måneder udendørs på små egefade, hvilket giver den ravgyldne farve.


Velegnet til de fleste desserter.